Hvad skal man egentlig stille op med Black Friday? Nogle mener at det er det perfekte tidspunkt at spare penge og at det er årets største tilbudsdag. Imens andre mener, at man ofte ender med at købe ting man ikke har brug for og at det er dårligt for miljøet med så megen meningsløs shopping. 

Sandheden er at Black Friday kan være helt vidunderlig – hvis man forstår at udnytte dagen rigtig! Læs med her og få nogle tips til hvordan du gør det.

Person skriver liste

Brug penge på det du har brug for 

Det er først og fremmest meget vigtigt at sørge for, at du udelukkende ender med at bruge penge på det, som du reelt set har brug for. Det er meget nemt at lade sig gribe af stemningen og de mange gode tilbud. Og det er netop sådan, at man ender med at komme hjem med en masse ting, som man alligevel ikke havde brug for, når det kom til stykket. 

Hvis man ender med at gøre dette, så har man jo ikke sparet penge i sidste ende. Og i så fald har Black Friday ikke været meget andet end en dyr fornøjelse.

Det er derfor en meget god ide at gå ind til Black Friday med en fastlagt plan om, hvad du skal købe. Du kan gøre dette meget simpelt ved at skrive en liste ned over de ting, som du skal have udkig efter på Black Friday. Og du har kun lov til at give dig selv det der står dig på listen. 

Det handler blot om at holde dette løfte for sig selv. Så selv hvis du ser et miniskørt på tilbud, så rører du dette ikke – for det står nemlig ikke på din liste.

Læg et fast beløb for dagen

En anden måde, du kan håndtere Black Friday bedst mulig, er ved at sætte et fast beløb for, hvor meget du egentlig må bruge på dagen. Du gør dette bedst ved at kigge på din liste og regne dig frem til, hvor mange penge du nogenlunde ville skulle af med for det. 

Det er trods alt ikke alle mennesker, hvis økonomi kan overleve til at der lige bliver brugt flere tusinde kroner på én enkelt dag. Derfor vil en regel som dette også hjælpe dig med faktisk at komme igennem resten af måneden uden at skrabe en masse gæld til dig. 

Gaver

Gaveræs eller ej? 

Det er et meget godt spørgsmål om, hvorvidt du skal bruge Black Friday til at få nogle af gaverne overstået til den kommende juleaften. Mange bruger Black Friday til netop dette formål og det kan da være en god ide at gøre – hvis man lige præcis udveksler gaver juleaften. 

Men det er faktisk en god ide at spørge sig selv, hvorvidt dette er noget, man overhovedet har lyst til. Alt for mange deler julegaver på juleaften, fordi ’det er det man gør’. Men vi lever i en tid, hvor vi gør op med gamle traditioner – ikke fordi der objektivt er noget galt med disse traditioner. Men det er godt at spørge sig selv hvorvidt det overhovedet er en tradition, som giver en noget positivt indhold i ens eget liv.