• Indhold
Om Gymnasie-IT
Det Pædagogiske IT-kørekort. En kursuspakke for gymnasielærere udviklet af Undervisningsministeriet og UNI·C. Et it-pædagogisk efteruddannelsestilbud for lærere i det almene gymnasium, HF, HHX og HTX
- Trykt kursusmateriale med baggrundsmateriale og modulopgaver til de obligatoriske moduler
- Adgang til FirstClass, der er kommunikations- og konferencesystemet på Gymnasie-IT
- Websted med information om Gymnasie-IT samt med kursusindhold til samtlige moduler
Du kan kvalificere dig både som personlig bruger og som underviser. Alle øvelser og opgaver tager udgangspunkt i den daglige undervisning i gymnasieskolen. Det betyder, at du kan gå ud i din klasse og arbejde med det samme stof, som du arbejder med på kurset.
Du kan få indsigt i, hvad integration af informationsteknologien betyder for fagenes udvikling, for lærer- og elevroller, for din egen undervisning og for skolens udvikling.
På det håndværksmæssige plan kan du opnå:
- grundlæggende computerforståelse
- færdigheder i tekstbehandling, layout og præsentation
- grundlæggende færdigheder i brug af relevant software for faget
- en strategi for læsning i store informationsmængder
- færdighed i informationssøgning og informationsselektion på Internettet
- færdighed i elektronisk kommunikation
- tilegnelse af hensigtsmæssige it-arbejdsvaner
I løbet af kurset skal du og dit team aflevere 8 modulopgaver. Opgaverne knytter sig tæt til din egen undervisningspraksis.
Aflevering af opgaverne er en forudsætning for udstedelse af "kørekortet".

Som det ses af illustrationen, gennemgås først de tre obligatoriske moduler.
I løbet af arbejdet med de obligatoriske moduler, vil kursisten få de nødvendige forudsætninger for at vælge valgmoduler. Valget af disse kan udskydes indtil sidst i forløbet med de obligatoriske moduler.
Der vælges i alt 5 valgmoduler. Der kan vælges mellem mere generelle valgmoduler eller fagspecifikke moduler. Man kan kun få én godkendelse pr. modultype.
I løbet af arbejdet med de obligatoriske moduler, vil kursisten få de nødvendige forudsætninger for at vælge valgmoduler. Valget af disse kan udskydes indtil sidst i forløbet med de obligatoriske moduler.
Der vælges i alt 5 valgmoduler. Der kan vælges mellem mere generelle valgmoduler eller fagspecifikke moduler. Man kan kun få én godkendelse pr. modultype.
Gymnasie-IT kørekortet ruller automatisk til udskrift et døgn efter kursistens 8. godkendelse. Sekretariatet skriver kørekortet ud, som derefter sendes til kursistens udbyder, som videreformidler det, da sekretariatet ikke har adgang til informationer om kursisters postadresse.
Gymnasie-IT benytter sig af flere forskellige medier. Kursusmaterialepakken består af en mappe med indhold til de obligatoriske moduler samt et websted med indhold til de valgfrie moduler. Kommunikationen mellem kursist og vejleder foregår i et web-konferencesystem. Artikler og baggrundstekster behandler det pædagogiske og didaktiske indhold, mens det it-håndværksmæssige trænes gennem arbejdet med en række øvelser. Principperne er, at man skal lære om elektronisk kommunikation ved at kommunikere elektronisk, lære om internettet ved at søge oplysninger fra det og lære om computeren ved at arbejde med den.
Modulopgaven besvares ved i teams at udarbejde (bidder af) undervisningsforløb, der integrerer it i en faglig, pædagogisk sammenhæng. Artikler med it-pædagogisk indhold kan danne baggrund for diskussioner i teamet, mens kursisterne arbejder individuelt med øvelserne, der træner det it-håndværksmæssige.
Den enkelte kursist beslutter således selv, i hvor høj grad vedkommende har behov for at arbejde sig ned i det it-håndværksmæssige indhold; er disse færdigheder allerede på plads fx via gennemførelse af pc-brugeruddannelse, springes denne del af Gymnasie-IT materialet helt over.
Det er vigtigt at understrege, at udelukkende besvarelsen af modulopgaven er obligatorisk i forhold til at bestå modulet.
Da kurset lægger op til, at kursister afprøver og integrerer både de it-håndværksmæssige og det pædagogiske aspekt i deres undervisning, strækker et kursusforløb sig normalt over mindst 20 kalenderuger.
Hvor meget tid, man skal bruge i forløbet, afhænger i høj grad af de forudsætninger, den enkelte kursist er i besiddelse af. Lærere med gode it-mæssige forudsætninger som allerede har taget hul på it-integrationen i fagene, kan således relativt hurtigt arbejde modulerne igennem og få ny inspiration til det fortsatte arbejde.
Hvor meget tid, man skal bruge i forløbet, afhænger i høj grad af de forudsætninger, den enkelte kursist er i besiddelse af. Lærere med gode it-mæssige forudsætninger som allerede har taget hul på it-integrationen i fagene, kan således relativt hurtigt arbejde modulerne igennem og få ny inspiration til det fortsatte arbejde.
Lærere med forudsætninger, som svarer til pc-brugeruddannelse eller pc-kørekort, kan helt springe de it-håndværksmæssige aspekter over og koncentrere sig om den pædagogiske anvendelse af it i den daglige undervisning.
Lærere, som it-mæssigt er begyndere, vil kunne hente hjælp i øvelser og tastevejledninger - men vil selvfølgelig derved også bruge mere tid på det enkelte modul end de it-mæssigt rutinerede lærere.
Prisen for kurset bestemmes suverænt af den enkelte udbyder, som ansætter vejledere og honorerer disse. Det er derfor ikke muligt her at oplyse en pris for kurset.

Sitemap
Om
Teknik
Skriv til
Nyhedsbrev
