Valgmodul N: Vidensdeling og vidensdelingssystemer

Af Linda Hauschildt, Amtscentret for Undervisning, Vejle Amt, og Jan Brauer, Amtscentret for Undervisning, Sønderjyllands Amt

I de seneste år har man i de gymnasiale ungdomsuddannelser i stigende omfang anskaffet vidensdelingssystemer. Begrundelsen herfor skal man nok i nogen grad finde i Undervisningsministeriets vision fra 2001, "Det Virtuelle Gymnasium".

Heri står der bl.a.:

”Læringsmiljøet er i højere grad frigjort fra traditionelle undervisnings-, organisations- og bygningsformer gennem massiv anvendelse af IT. Elever, lærere og ledere har adgang til Det Virtuelle Gymnasium, uanset hvor de opholder sig.(1)”

Samme år udgav man også to konkrete strategiplaner for implementeringen af it i det almene gymnasium:

1. "Vi skal videre"
2. "Uddannelse, it og læring".

I udgivelserne understreges det, at:

"... vægten flyttes fra, at IT fundamentalt er lærerens redskab til at undervise eleverne til i stigende grad også at blive elevers og studerendes personlige redskab i en livslang læringsproces. Det forudsætter værktøjer og indhold.(2)"

Kapitel 1 indeholder en generel diskussion af forholdet mellem viden og information, samt hvordan kommunikation indgår som en helt grundlæggende del af vidensudviklingen. Kapitlet giver endvidere eksempler på, hvordan vidensdelingssystemer kan inddrages i undervisningen.

Kapitel 2 falder i to dele. Første del retter sig primært mod undervisere, hvis skole endnu ikke har valgt et vidensdelings-system. Vægten er her lagt på de krav til funktioner og heraf afledte aktiviteter, man bør stille til disse systemer ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang.

Anden del retter sig primært mod undervisere, hvis skole allerede har valgt et vidensdelingssystem. Vægten er her mere praksisorienteret således at forstå, at der i caseform fokuseres på, hvordan et vidensdelingssystem kan understøtte arbejdet med de større skriftlige opgaver.

Kapitel 3 beskriver overordnet og generelt, hvilke faktorer der er fremmende/hæmmende for implementering af et vidensdelingssystem i skolens pædagogiske dagligdag.

Modulet berører således en række aspekter, som bør tages op til videre diskussion på den enkelte skole såvel før som efter anskaffelse af et vidensdelingssystem.

I forbindelse med udarbejdelsen af modulet er der taget udgangspunkt i følgende vidensdelingssystemer:

• Fronter
• It’s Learning
• FirstClass.

I forbindelse med gymnasiereformen er der endvidere åbnet mulighed for, at en del af undervisningen kan foregå virtuelt, hvilket også fremmer gymnasiernes ønske om at anvende et vidensdelingssystem.

Dette modul handler primært om de muligheder for pædagogisk udvikling og nytænkning, som anskaffelsen og brugen af et vidensdelingssystem giver. Men som det fremgår af ovenstående citater, kan der også være store organisatoriske og administrative gevinster ved brugen af et vidensdelingssystem. Derfor vil modulet også kort berøre den organisatoriske og administrative side af vidensdelingssystemerne. Især hvor disse spiller sammen med den pædagogiske/didaktiske praksis.

Anvendelsen af et vidensdelingssystem giver lærerne mulighed for at udvikle og gennemføre en pædagogisk og didaktisk praksis, der understøtter kollaborativ læring, fremmer vidensdeling og ophæver de begrænsninger, som tid/rum-dimensionen normalt lægger for den pædagogiske praksis.

Denne udvikling understøttes af de organisatoriske og administrative funktioner, der findes i vidensdelingssystemerne.

Samtidig giver brugen af et vidensdelingssystem mulighed for i højere grad at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau.

Fornuftigt brugt sikrer vidensdelingssystemet et optimalt samspil mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. Samtidig udvikles elevernes studiekompetence, idet brugen af et vidensdelingssystem fremmer selvstændighed og samarbejdsevner. Kvalifikationer, der vægtes højt i forbindelse med gymnasiereformen.

Indførelsen af et vidensdelingssystem på et gymnasium bør give anledning til en række overvejelser og ændringer i forhold til skolens, lærerteamenes og den enkelte lærers pædagogiske og didaktiske praksis.

Når læreren igangsætter projekter, hvor eleverne skal arbejde sammen, er vidensdelingssystemet en glimrende platform til at dokumentere samarbejdet og som fælles hukommelse.

Samtidig giver vidensdelingsplatformen mulighed for større fleksibilitet i samarbejdet. For det første behøver eleverne ikke fysisk at være til stede det samme sted for at samarbejde – de kan benytte chat og voicemail til at samtale. For det andet behøver eleverne ikke at arbejde samtidig. Og for det tredje behøver eleverne heller ikke at mødes fysisk for at udveksle produkter mv. – de kan lægge overvejelser, planer og produkter i det fælles forum, så alle i gruppen kan få adgang til det.

Synkron – asynkron

Asynkron kommunikation er kommunikation, der ikke kræver, at eleverne er til stede på samme tid. Det kan fx være en diskussion, der finder sted i en konference, hvor eleverne på forskellige tidspunkter går ind og lægger deres egne indlæg eller responderer på andres indlæg.

Synkron kommunikation er kommunikation, hvor eleverne alle er virtuelt til stede på samme tid og arbejder sammen, fx via chat.

På Gymnasie-ITs websted er der i forbindelse med modulet en række link og en liste over supplerende litteratur.

På Gymnasie-ITs websted finder du modulopgaveformuleringerne til modulet. 

1. pub.uvm.dk/2002/virtuelgymnasium/2.html
2. www.it-strategi.uvm.dk/frame/article/article.php3?section=strategiplan&id=&type=strategiplan&word