Valgmodul J: Tekstarbejde og -produktion

Modulet er sommeren 2004 revideret af Susanne Nerup, Roskilde Tekniske Skole

Tekstarbejde har som udgangspunkt teksten – enten en færdig tekst af en kendt eller ukendt forfatter, fiktiv eller ikke-fiktiv – eller en tekst som er under udarbejdelse og revision af elever alene eller i grupper. I vores skoleform er tekster centrale, derfor er arbejdet med tekster, hvad enten der er tale om færdige eller ufærdige tekster, grundlaget for faglig fordybelse i det enkelte fag og ikke mindst på tværs af de traditionelle faggrænser.

I arbejdet med tekster af alle slags fungerer computeren og dermed it både som et praktisk arbejdsredskab og som et medium, hvorigennem tekster udbredes.

Tekstarbejde – nogle generelle betragtninger
I arbejdet med faglige tekster sker der en udveksling mellem det allerede kendte og det nye – i mødet med teksterne udvides elevens erfaringsgrundlag og viden på det faglige og dermed også på det tværfaglige niveau. Arbejdet med tekster skal sikre, at denne udveksling sker, og at de nye erfaringer integreres i elevens faglige viden. 

Vi skal med andre ord sikre at tekstarbejdet giver anledning til refleksion over faglige, metodiske og personlige erfaringer hos eleven. Typen af opgaver, der stilles, og de formål og mål som disse opgaver har, må nødvendigvis formuleres så vi ikke taber dette af syne.

Et bud på en model for tekstarbejdet
De tre spørgsmål, som vi møder en hvilken som helst tekst med, kunne være følgende:

• hvad handler denne tekst om? (Indhold, argumentation, hensigt, handling, tema, problemstilling, etc.)
• hvordan fremstilles emnet? (Genre, målgruppe, stilvalg, synsvinkel, vinkling, etc.)
• hvad betyder teksten for mig eller i en større kontekst? (Perspektiverende forhold; historisk kontekst, faglig kontekst; personlige erfaringer, etc.)

Denne 3-punktsmodel kan med fordel bruges som 'dåseåbner' for en hvilken som helst tekst, fiktiv eller ikke-fiktiv, faglig eller almen. Fokus ligger på den spørgende indfaldsvinkel, på de aspekter der fokuseres på som relevante for forståelsen, og på den sammenhæng som teksten præsenteres eller produceres i. Der er i princippet intet i vejen for, at elevers tekster behandles på samme måde som alle andre tekster, vi bruger i skolen, når vi blot holder os for øje, at elever producerer tekster med to formål: for det første at indlære og reflektere over faglig og ikke mindst tværfaglig viden og for det andet at formidle et stof og en faglig og tværfaglig forståelse.

'Jeg vidste, at angsten for det urigtige havde forhindret mig i at skrive. I det rigtige kunne jeg ikke få udtrykt det, jeg ville, og lykkedes det mig endelig at afsløre noget i en linje, syntes jeg, det var sentimentalt. Jeg havde en frygtelig respekt for kommaer og ortografi, og jeg vidste til yderste fuldkommenhed, hvad der var rigtigt…. Med en pen i hånden befandt jeg mig igen i underskolen. Sproget blev en ordmaskine ved siden af tingene. Ord og liv var to forskellige ting og angik ikke hinanden. '
(Aksel Sandemose i Dagdriveren og detektiven af Søren Søgaard 1998)

I ovenstående citat finder vi et udtryk for den helt almindelige lidelse, som kan ramme alle og enhver, skriveangst eller skriveblokering. Det er vores påstand, at brugen af it i skriveundervisningen i de fleste tilfælde kan forebygge denne tilstand.

Netop angsten for det urigtige kan fjernes eller mindskes gennem brug af tekstbehandling. En hensigtsmæssig anvendelse af stave- og grammatikkontrol kan fjerne en stor del af de mest almindelige fejltyper, i hvert fald hvad angår det sproglige. Netop af denne grund viser tekstbehandling sig som et hensigtsmæssigt redskab, der skaber grundlag for, at den skrivende kan koncentrere sig om tekstens indholds- og strukturmæssige sider.

Tekstbehandling motiverer i sig selv eleverne til at gøre noget ud af opsætning og layout, hvilket igen gør teksten mere tilgængelig for læseren. Skærmen virker desuden motiverende, fordi teksten fra starten er pæn og overskuelig. Desuden er det betydeligt hurtigere at overskue en tekst på skærmen eller i en udskrevet version, end hvis der er tale om en håndskrevet tekst.

Anvendelse af tekstbehandling har følgende fordele: teksten er åben for løbende revisioner og forbedringer, og feedback fra partnere eller vejledere kan uden problemer inddrages i arbejdet. Der kan, hvis det er relevant, produceres flere versioner af den samme tekst, så det er muligt at følge tekstens tilblivelse, blandt andet ved at anvende forskellige funktioner i tekstbehandlingsprogrammet. Den færdige tekst kan desuden gemmes og bruges igen i andre sammenhænge, og kan for eksempel tages frem og ombearbejdes i forbindelse med andet skriftligt arbejde.

En ulempe kan på den anden side være, at teksten får en flygtig karakter. I og med at det er muligt at ændre, forbedre og slette i teksten, kan teksten miste sin betydning som meddelelse. Dette må vi som lærere tage højde for ved at fokusere på den enkelte teksts kvaliteter og især på den faglige og læringsmæssige kontekst, som den bør afspejle. Lærere og elever må med andre ord fordybe sig i elevernes tekster og behandle dem på samme måde, som alle andre tekster der inddrages i undervisningen, dvs. underkaste dem analyse, fortolkning og perspektivering. I den forbindelse kan 3-punktsmodellen ovenfor bruges som udgangspunkt.

I projektforløb eller andre selvstændige arbejdsopgaver vægtes den skriftlige rapportering af gode grunde højt. Kravet om aflevering af en rapport som afslutning på et projektforløb er ikke kun en praktisk kontrolforanstaltning – rapporten skal også afspejle og formidle elevernes selvstændige refleksioner samt deres faglige og tværfaglige erfaringsudvikling. Og en sådan rapport skal ofte også afspejle en gruppes fælles læring.

Når en gruppe elever skal arbejde sammen om en større rapport eller anden tekst, er det ofte et problem at motivere eleverne til at bearbejde tekststykker, som deres kammerater har skrevet. Men målet med et fælles skrivearbejde er jo, at alle i gruppen er ansvarlige for alle dele af teksten, selv om måske kun én eller to har lavet det konkrete skrivearbejde. Man kan anvende 'Vis ændringer' funktionen, så gruppen visuelt kan få erfaringer med hvordan en tekst ændres og formes, når flere forfattere indgår i dialogen med teksten.

Desuden er 'Kommentar' funktionen et velegnet medium til feedback mellem gruppens medlemmer i udarbejdelsesfasen. Denne funktion er også nyttig til vejledningsbrug, stadig i udarbejdelsesfasen. Desuden kan man over skolens intranet, på klassens websted eller gennem andre medier gøre alle tekster, færdige som ufærdige, tilgængelige for grupperne, ligesom man kan gøre andre ressourcer, for eksempel tekster eller billeder, som eleverne selv har fundet eller produceret, tilgængelige som arbejdsmateriale for alle.

Læreren eller vejlederen kan via disse elektroniske tekstarkiver få et hurtigt overblik over arbejdet uden at skulle have besvær med at finde og opsøge enkeltelever eller grupper.

Inden for nyere skrivepædagogik opereres med flere forskellige modeller for skrivearbejdets faser. Vi skal ikke her lægge os fast på en bestemt model, men nøjes med at henvise til den righoldige litteratur der findes om emnet (se evt. modulets bibliotek).

Faserne i skriveprocessen kan kort beskrives således:

• indledende arbejde med afgrænsning, strukturering, materialesøgning, kommunikative og tekstuelle overvejelser
• et antal skriveomgange med feedback
• færdigskrivning med inddragelse af æstetiske overvejelser over layout, præsentation eller offentliggørelse, samt endelig feedback eller afsluttende evaluering.

I sidste fase af skrivearbejdet arbejdes der med tekstfunktioner som fx generering af sidetal, noter, indholdsfortegnelse osv. Her er det vigtigt, at arbejdet med det endelige layout baseres på tekstuelle overvejelser vedrørende målgruppe, teksttype, genre, hensigt osv.