Valgmodul I: Sprog og it

Modulet er sommeren 2004 revideret af Birgitte Munk, Silkeborg Amtsgymnasium

Inden for dansk og sprogfagene er it et stærkt værktøj og en vigtig ressource. I forbindelse med arbejdet med it og sprog skelnes der traditionelt mellem flere forskellige aspekter af fagene, populært sagt afhængigt af, om der arbejdes med sprog som udtryksform, indhold eller rent kommunikativt. I praksis hænger de tre aspekter naturligt nok sammen.
I forbindelse med planlægningen af de kommende reformer indenfor ungdomsuddannelserne anskues sprogundervisningen som en kombination af færdigheder og kompetencer, som kan kategoriseres som illustreret i nedenstående skema taget fra "Fremtidens sprogfag - vinduer mod en større verden" http://pub.uvm.dk/2003/sprogfag/4.html#3 (s.41+44)

Skemaet læses fra bund mod top, og det skal forstås som en beskrivelse af den samlede sprogundervisning i elevernes uddannelsesforløb, hvor de to nederste niveauer i undervisningen vægtes højest i grundskolen, mens de tre øverste niveauer får større fokus i ungdomsuddannelserne.

It som redskab indgår naturligt på samtlige niveauer, og desuden vil testning - enten i form af eksamen eller elevernes selvevaluering ved overgangen fra et niveau til et andet - foregå elektronisk i et eller andet omfang. Undervisningen forventes også på flere områder af undervisningssektoren, end det er tilfældet i dag, at tilrettelægges som modulundervisning, og virtuel undervisning (fjernundervisning) vil indgå med en vis procentdel.

Modulet handler om sprogbrug i meget bred forstand, og det er struktureret på grundlag af ovenstående skema med hovedvægt på de tre øverste niveauer, som er de vigtigste arbejdsområder i gymnasiet og HF. Vi vil også komme ind på de to nederste niveauer, som naturligvis altid vil være en del af både fortsætter- og begyndersprogsundervingen.

Skrivefærdighed

Taler vi om it som værktøj, er arbejdet med elektroniske ordbøger, online grammatikker og konkordansprogrammer samt naturligvis tekstbehandling uundværlige redskaber, ikke mindst i forbindelse med det skriftlige arbejde. Som ressource er internettet fremragende, når det gælder om at fremskaffe aktuelt materiale og baggrundsstof til projektarbejde og større og mindre skriftlige arbejder. De elektroniske sprogressourcer på nettet dækker så godt som alle de større sprog (hvorunder dansk hører!). Man vil finde links til oversættelsestjenester og flersprogede ordbøger, der giver mulighed for at oversætte ord mellem utallige sprog. Det nærmere studium af faktisk sprogbrug udforskes i forbindelse med en oversigt over konkordansprogrammer og corpora.

På nettet kan vi finde mange øvelser, som vi direkte kan bruge i sprogundervisningen, men ofte er det ikke altid lige netop den øvelse, vi vil have, og endnu oftere findes sprogøvelser på lokale intranet, som kræver password eller på abonnements-sider, så hvorfor ikke selv lave øvelser?  Her viser vi, hvordan man kan lave en indsætningsøvelse på under en fjerdedel af den tid, det vil tage eleverne at løse den. 

Retning af opgaver er også en del af dagligdagen for en sproglærer, så vi omtaler nogle elektroniske hjælpemidler. 

Processkrivning som metode er blevet gjort lettere med indførelsen af konferencesystemer og andre læringsplatforme; vi giver nogle forslag til, hvordan man kan gøre.

Læseforståelse og mundtlig redegørelse

Kapitlet handler om internettets resourcer og om, hvordan man søger materiale til en- og tværfaglige projekter og til emneundervisning.

Elektronisk litteratur og tekster er et område i gigantisk vækst. Så stort at det er umuligt at give bare et nogenlunde indtryk af, hvad der faktisk findes. Derfor indeholder dette kapitel blot nogle hints til, hvordan man kan finde værker – nyere og gamle – anmeldelser, forfatterbiografier m.v. Men også friske nyheder og faglige autentiske tekster ofte med billeder, lyd og video er blevet hverdag på nettet. 

Et godt billedmateriale evt. med lydklip kan skabe mere liv og aktualitet i sprogundervisningen. Egentlig vejledning i brug af søgemaskinerne indeholder dette modul ikke. Det forudsættes lært i forbindelse med de obligatoriske moduler eller på anden vis. Men en enkelt speciel søgemaskine vil blive præsenteret.

Tilgængeligheden af elektronisk litteratur giver også mulighed for at arbejde med at præsentere teksterne på en ny og måske mere interaktiv måde. Modulet indeholder således en vejledning til, hvordan man kan arrangere den fremmedsprogede tekst sammen med gloserne på skærmen. Endelig gives der et eksempel på, hvordan man kan bruge hypertekstformatet til at føje kommentarer til litterære værker.

I forbindelse med arbejdet med samfundsforhold og aktuelt stof har internettet vist sin store styrke. Det hænger først og fremmest sammen med, at almindelige lærebøger på dette område meget hurtigt forældes. Den litterære tekst,  ikke mindst klassikerne, bliver stående i årevis, mens bøger og artikler om samfundsforhold kan forældes på blot et par år (eller uger!). Her er det af stor betydning, at man ved online søgning på nettet kan finde de nyeste informationer ikke blot i tekstform, men også som lyd- og billedfiler. Til brug i dansk og sprogundervisningen findes der et utal af ressourcer på internettet fx:

• Informationer om lande og byer herunder geografiske kort og statistik
• Nyhedsstof i aviser, magasiner, tidsskrifter og pressemeddelelser
• Politik i form af hjemmesider fra parlamenter og de politiske partier
• Interessegrupper og deres projekter fx Greenpeace
• Uddannelsesinstitutioner, universiteter og skoler og deres undervisning
• Museer med gennemgang af udstillinger, web-gallerier m.m.
• Firmaer og deres produkter, køb/salg og reklamer

Det kan være en god idé at træne eleverne i målrettet søgning af materiale, som skal bruges til et bestemt formål; vi omtaler, hvordan WebQuest-metoden kan hjælpe med at sikre det faglige udbytte af søgningen.

Præsentationer er en støtte for den mundtlige fremlæggelse, men er alle præsentationer lige gode? Sidst i kapitlet behandler vi, hvordan man kan stille krav til elektroniske præsentationer.