Valgmodul D: Fremstilling af egne websider til undervisningen

Modulet er sommeren 2004 revideret af Gitte Normand, Aarhus Akademi

Formålet med dette modul er at give kursisten tilstrækkelige værktøjer til, at han eller hun kan begynde at udnytte de mange muligheder, webmediet giver i en undervisningssammenhæng.

En af fordelene ved at anvende websider (= html-dokumenter) frem for tekstdokumenter er, at websider fylder væsentligt mindre end sider skrevet i et tekstbehandlingsprogram, og jo mindre en side fylder i KB jo hurtigere overføres den til den computer, som skal læse siden. De fleste moderne konference- eller LMS-platforme (Learning Management Systems) er allerede webbaserede, og mange af dem tilbyder rammerne for at integrere webmediet i undervisningen. Det vil imidlertid stadig være hensigtsmæssigt at supplere med faglige websider, man selv udformer.

Der er mange mulige anvendelser af websider i undervisningen, og med fokuseringen på nye studiemetoder, varierede undervisningsformer, distribueret (virtuel) undervisning og faglige samspil bliver websiden et stærkt medie i forbindelse med kommunikation, udvikling af undervisningsmaterialer og præsentation af fx projekter eller elevportfolios.

Hvad enten man i forvejen arbejder i et moderne LMS-system eller laver alle websider selv, tilbyder mediet muligheden for at etablere hurtigt og klart overblik over undervisningsforløbet og -processen for såvel lærer som elev, lige som ønsker om vidensdeling og dokumentation af undervisningen kan tilfredsstilles via en webportal.

Nye studie- og arbejdsformer (herunder virtuelle) stiller store krav til kommunikationen og undervisningsmaterialet, og vil man udnytte mulighederne, kræver det naturligvis, at man behersker teknikken i tilstrækkelig grad. Der arbejdes derfor i dette modul med at bruge elementær formatering af webside som et redskab til understøttelse af det budskab, som kommunikeres til eleverne. Og der arbejdes i den sammenhæng også med de særlige krav, som skærmmediet stiller med hensyn til opsplitning af informationen i mindre og overskuelige bidder, som kan præsenteres inden for skærmens begrænsede dimensioner.

Endvidere arbejdes der med indsættelse af billeder og anden grafik på websider som et middel til yderligere at understøtte budskabet og berige informationen på websiderne.

Med hyperlinkteknikken understøtter webmediet en non-lineær organisering af teksten i langt højere grad, end vi er er vant til i andre mere traditionelle tekstmedier. Eleverne har under læsningen en aktiv og handlende rolle som dem, der bestemmer, hvilke hyperlinks der skal 'klikkes' på, og i hvilken rækkefølge. De kan selv bevæge sig frem og tilbage mellem websiderne og på den måde arbejde med at skabe en meningsfuld sammenhæng.

Denne relative frihed er en god pointe i forhold til aktuelle pædagogiske debatter om ansvar for egen læring og konstruktivistiske læringsteorier. Men friheden giver et nyt ansvar til den lærer, der vil benytte websider i sin undervisning. Læreren har nemlig ansvaret for, at de veje, ad hvilke eleverne kan bevæge sig rundt mellem websiderne, er så meningsfulde for eleverne som overhovedet muligt, så deres valg bliver så kvalificerede som muligt. Og det betyder, at læreren, når han eller hun bygger webstedet op, hele tiden må have elevernes tænkemåder og konkrete brugssituation med i overvejelserne.

Hvis man vil opnå adgang til den fulde udnyttelse af webmediets muligheder, må man lægge websiderne på en computer, hvorfra elever og lærere til enhver tid kan hente dem via andre computere. Det kan være computere på et lokalt netværk eller det kan være computere på internettet – med global adgang.

Der er mange pædagogiske pointer forbundet med at lade et projektforløb munde ud i en præsentation af projektet og projektgruppernes resultater på det lokale netværk. Hvis projektet faktisk bliver synligt på det lokale netværk, kunne den motivation, der ligger i synliggørelsen, for eleverne være drivkraften i samarbejdet om den bedste formidling af projektet. De pædagogiske pointer er således af både faglig og formidlingsmæssig art. Ønsker man at udgive sine websider til en webserver, eksempelvis skolens, kan man forhøre sig hos serveradministratoren om mulighederne.