Valgmodul B: Digitale billeder

Valgmodul B er revideret af Gitte Normand, sommeren 2004

I vor tid er verden blevet meget visuel, og overalt bliver vi mødt af billeder i vores hverdag. Det er naturligt for os mennesker at bruge billeder til at fortælle med, og billeder formidler hurtigt mange informationer på én gang. Man siger jo, at et billede siger mere end 1000 ord, og i mange tilfælde kan et billede eller en række af billeder anskueliggøre et emne bedre end tekst.

Brugen af billeder er en meget effektiv måde at kommunikere på, men for at trænge igennem den visuelle jungle er det nødvendigt at arbejde bevidst med de visuelle udtryk. Digitaliseringen af billeder har åbnet for nye muligheder i denne henseende og har gjort billeder til et endnu stærkere medie.

Blandt de generelle IT-kompetencer hos såvel lærer som elev er håndteringen af digitale billeder. I fremstillingen af undervisningsmateriale, mundtlige og skriftlige oplæg, præsentationer og instruktioner er billeder ofte uomgængelige og moderne computerprogrammer tilbyder mange faciliteter til enkel billedredigering. Ligeledes er billedmanipulation blevet meget lettere at udføre, og mulighederne er blevet mere mangfoldige. I dag er manipulation af billeder eller rettere billedbehandling således et udbredt fænomen. Beskæring af billeder, retouchering og tilføjelse eller fjernelse af farver fra et billede er hverdagseksempler fra den billedbehandling, som bliver benyttet af bl.a. pressen (aviser, tidsskrifter, tv osv.). Der findes også mere outrerede eksempler, hvor mennesker er blevet fjernet fra et billede, eller nye elementer er blevet lagt ind. Dette er også set tidligere, jævnfør diverse eksempler på historieforfalskning via billedmediet, men det er blevet meget lettere at gøre på en overbevisende måde med de tekniske værktøjer, vi har i dag. Billedbehandling anvendes i dag typisk til enten at få et billedes indhold til at fremstå klarere eller til at påvirke vores reception af billeder.

Unge i dag bevæger sig i et visuelt supermarked og er derfor generelt meget orienterede omkring det visuelle. Ved selv at eksperimentere med billedbehandling kan der opnås en større bevidsthed om billeder og visuelle virkemidler. Det er den første af flere gode grunde til at inddrage billedbehandling i undervisningen. Det er meget vigtigt at skabe forståelse hos eleverne for det visuelle sprog, herunder billeder, deres indhold og funktion med henblik på at give eleverne et begrebsapparat, således at de bliver i stand til selv at formidle et indhold i visuel form, samtidig med at de lærer at tolke og vurdere andres visuelle udtryk.

En anden god grund til at inddrage billedbehandling er den pædagogiske dimension; billedet som visuelt virkemiddel. Oplevelsen af et billede er subjektiv, men med de redskaber, som bliver stillet til rådighed via billedbehandlingsprogrammer, kan man påvirke receptionen af billedet. Desuden er billedbehandling en spændende og ny verden for førstegangsbrugeren, og billedbehandlingsprogrammet kan bruges til at fremstille grafik til mange sammenhænge: illustrationer/billedbehandling i rapporter, skriftlige opgaver samt layout til projektforsider, hjemmesider, præsentationer, multimedier mv.