Valgmodul A: At tale til øjet

Valgmodul A er revideret af forfatterne, sommeren 2004

At lave en præsentation kan sammenlignes med at skrive, indstudere og opføre et skuespil. Den, der præsenterer, optræder for et publikum med et budskab, der i ord og billeder (OHP eller skærmsider) skal kommunikeres så overbevisende som muligt. Det grundlæggende i en præsentation er mundtligheden, og de visuelle virkemidler fungerer som supplement til det levende ord. En præsentation er en mellemting mellem tale og skrift, fordi den låner vigtige elementer fra begge medier. Når computeren anvendes i formidlingen, er der tale om digital retorik.

Den nye gymnasiestruktur stiller krav om udvikling af kompetencer, der gør eleverne fortrolige med arbejdsformer og læremidler, der fremmer evnen til selvstændighed og samarbejde. Den digitale informationsteknologis redskaber vil få en central rolle i den ny faglighed og kompetenceudviklingen. Det er et af målene, at ”de redskaber som i undervisningen bruges til at støtte elevers og studerendes kompetenceudvikling, skal afspejle de redskaber, som det er nødvendigt at kunne håndtere indsigtsfuldt i samfundslivet.” (Fremtidens uddannelser, Uddannelsesstyrelsens temahæfter nr. 2 – 2004).

Den ikke-dialogiske mundtlighed, fx elev- og læreroplæg vil få en fremtrædende placering i denne udvikling, og netop præsentationsgenren giver mulighed for at udvikle og stimulere elevernes personlige og faglige kompetencer.

Med stigende udbredelse af virtuelle undervisningformer, asynkrone undervisningssituationer og inddragelse af nye kommunikationsformer som chat, sms og multimedieproduktioner, bliver grænsen mellem mundtlig og skriftlig formidling omdefineret.
Præsentationsgenren, sådan som vi i begyndelsen af dette afsnit har beskrevet den, er en del af denne udvikling men er samtidig med til at fastholde det vitale i al kommunikation og samarbejde – nemlig menneskelig interaktion. I præsentationen fastholdes den klassiske mundtlige retorik i digital form.

Det grundlæggende arbejde med at skabe en præsentation har en del til fælles med faserne i den procesorienterede skrivning. Fra den klassiske retorik kender vi begreberne inventio (at finde stof og argumenter), dispositio (at ordne sit stof), elocutio (at vælge de mest effektive ord og billeder), memoria (at indlære sin tale) og actio (at fremføre talen). Når man forbereder sin præsentation, er det vigtigt at vide, hvor man befinder sig i processen og at være opmærksom på kravene i de forskellige faser.

Det er meget vigtigt at kende det publikum, man skal optræde for, fx dets viden, holdninger og interesser – og tilrettelægge sin præsentation efter denne indsigt. Men det er også vigtigt at kende sig selv – sine stærke og svage sider – for at optræde på den mest overbevisende måde. At kende sig selv og sit publikum er en meget vanskelig sag, men der kan dog opstilles nogle generelle regler for en hensigtsmæssig strategi.

Planlægningen af præsentationen omfatter foruden det talte ord også en række skærmsider. Det er vigtigt, at disse skærmsider spiller sammen med det talte ord både i indhold og udtryk, ellers bliver budskabet uklart.

En skærmside består af en baggrund og et eller flere elementer placeret på denne. Når man vælger baggrund, bør man overveje fx hvilke farver der bedst harmonerer med præsentationens budskab og dens publikum. Tekst, grafik og billeder er de elementer, der typisk anbringes på baggrunden, og hver for sig kræver de overvejelser m.h.t. fx placering og skalering, hvis præsentationen skal fungere optimalt. Billeder og grafik er vigtige elementer i en præsentation. Rigtigt anvendt kan billeder og grafik sige mere end 1000 ord.

Billedernes betydning kan dog også overvurderes. Det er jo nemlig kun i kraft af det bagvedliggende verbale udtryk, at billederne kan kommunikere så meget. Det bærende i enhver præsentation er og bliver den verbale kommunikation, og der skal normalt være overensstemmelse mellem billede og verbalt udsagn.

En præsentation kan fremstå som overfladisk og uden reelt indhold, hvis man anvender billeder alene af dekorative årsager. Når man designer en skærmside til en præsentation, er det funktionelle og kommunikative hensyn, der bør dominere – ikke æstetiske. Formålet med en præsentation er altid at påvirke publikum. Et smart layout kan være effektivt, men funktion bør bestemme form. At tale til øjet er det samspil eller den harmoni, der opstår, når præsentationen har et klart fokus, og taleren formår at formidle det til sit publikum.