Obligatorisk modul 3: Projektarbejde og it

Af Susanne Nerup, Roskilde Tekniske Skole efter forlæg af Ida Klawonn, Tornbjerg Gymnasium og Jens Peder Weibrecht, Nørresundby Gymnasium

Den kommende gymnasiereform indeholder specifikke krav om projektarbejde og tværfaglighed i en grad, som sætter projektarbejdsformen i centrum for gymnasieuddannelserne. Afhængigt af gymnasieform skal eleverne gennemføre en række obligatoriske projektforløb i løbet af skoleforløbet. Det siger derfor sig selv, at projektarbejdsformen og de færdigheder, som denne arbejdsform kræver, skal trænes.

Allerede i første semester skal elever i alment gymnasium gennemføre et projektforløb i almen studieforberedelse. I løbet af andet år gælder det en projektopgave inden for studieretningen, og dernæst skal eleverne i løbet af tredje gymnasieår udarbejde 'den store' projektopgave i studieretningen.

Også i hf har projektarbejdsformen en fremtrædende position. Her indgår såvel projektperioder som et eksamensprojekt i 4. semester.

I hhx og htx arbejdes med studieretningsprojekt, eksamensprojekter/projektprøver og særskilt evaluering af alle større projekter.

Projektarbejde er et gennemgående ord i fagbeskrivelserne, og dette krav er koblet sammen med krav om tværfaglighed og ofte også om inddragelse af eksterne eksperter eller partnere. En typisk formulering lyder som følger: ' … et skriftligt produkt, som eleven selvstændigt udarbejder som rapportering af arbejdet i et kortere afsluttende forløb, der dækker et eller flere af fagene fysik, kemi, biologi eller naturgeografi …' Krav om selvstændighed, ansvarlighed, faglighed og frem for alt tværfaglighed skærpes, og det er derfor vigtigt at fokusere på disse kvaliteter i den daglige undervisning.

I et projektarbejde ændres både lærer- og elevroller. Kravene til elevernes faglige og almene kompetencer skærpes, og frem for alt stiller projektarbejde krav om tværfaglighed og fordybelse. Lærerens rolle ændrer sig til vejlederens, konsulentens og procesovervågerens. Projektarbejde indebærer således konkrete ændringer i forhold til den traditionelle klasseundervisning. I forbindelse med projektarbejde er it ikke bare et praktisk værktøj i forhold til planlægning, strukturering, videnssøgning og -deling, men også til strukturering og præsentation. Derfor sættes der i dette modul fokus på de pædagogiske overvejelser, der er relevante for projektarbejdets forskellige faser, og især på hvordan man med fordel kan tage forskellige it-værktøjer i brug i denne sammenhæng.

Der gives eksempler på anvendelse af logbog, avanceret søgning, debatfora og chat relateret til undervisningssituationer under projektarbejde. Desuden demonstreres organisations- og præsentationsværktøjer samt brug af portefølje. Opmærksomheden koncentreres især om projektarbejdets indledende faser og om selve arbejdsprocessen.

Projektarbejdsformen er en proces- og produktorienteret arbejdsform, der integrerer teori og praksis, faglighed og tværfaglighed, proces og produkt. For at vi kan tale om projektarbejde, skal visse kriterier imidlertid være opfyldt. Arbejdet skal være problemorienteret og deltagerstyret, og forløbet skal være præget af faglig fordybelse og desuden resultere i et produkt samt en formidling, som underkastes en afsluttende evaluering i forhold til vore elevers studiemæssige, faglige, sociale og ikke mindst personlige kompetencer.

Projektarbejde vil som oftest være kollektivt, dvs. have karakter af udvikling og distribuering af erfaringer og viden i et praksisfællesskab. Når denne arbejdsform kombineres med it, integreres træning og konsolidering af it-færdigheder med udvikling af studiemæssige, faglige og sociale kompetencer. Desuden udvikles evnen til refleksion og kritisk læsning.

I projektarbejdet inddrages it blandt andet med det formål at gøre disse processer og kompetencer synlige hos vore elever, således at de bliver tilgængelige for refleksion i forbindelse med evaluering, både løbende og afsluttende. En central målsætning med projektarbejde er at udvikle vore elever til studerende.

I et deltagerstyret projektforløb lægges hovedparten af lærerens egentlige arbejde allerede inden projektarbejdet starter, med planlægning, opgaveformulering og strukturering, mens eleverne lægger arbejdet i selve processen med læreren som vejleder og konsulent.

Læreropgaverne i forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektforløb er ofte komplekse og mangeartede. På www.emu.dk/gym/projektarbejde/medit/ findes inspirerende og praktisk anvendelige anvisninger på, hvordan man tilrettelægger og gennemfører projektforløb med brug af elektroniske ressourcer som konferencer, chat og fildeling.

Dette websted præsenterer to forskellige modeller for projektarbejde

• den blå, som beskriver et problemorienteret projektarbejde med krav om problemformulering og -løsning, der som mål har et konkret produkt, samt
• den grønne, som beskriver en mere kreativ, idéudviklende projektarbejdsform, som ikke fordrer et konkret produkt.

De to modeller for projektarbejde, den blå og den grønne, er glimrende inspiration til tilrettelæggelse af projektarbejde inden for alle fagområder.

Webstedet præsenterer desuden fire almindeligt anvendte konferencesystemer og giver gode råd til, hvordan de kan tages i brug i forbindelse med projektarbejde. Arbejdsgange og -opgaver beskrives for både lærere og elever, og desuden kan man hente standarddokumenter til fx idégenerering og problemformulering. Disse dokumenter kan downloades i pdf-format fra webstedet. Vi vil komme nærmere ind på dette websted i kapitel 2.

Modulet er bygget op over følgende 5 kapitler, svarende til projektarbejdets faser:

• Problemformulering
• Research og kontaktflader
• Produktudvikling
• Syntese og præsentation
• Evaluering