Obl. modul 2
| Kapitel | Titel | Pædagogisk indhold | It-håndværk |
| Internet og World Wide Web – en introduktion | Kortere teknisk introduktion til internettet |
Internetbrowseren
Hypertekstnavigation |
|
| Kapitel 2 | Struktureret tilgang til nettets informationer |
Grundlæggende teknikker til informationssøgning på internettet
Brug af webportaler, linksamlinger, skattejagte på nettet og webquests |
Opsamling og organisering af bogmærker
Opbygning af temalinksider Søgning på webside, websted, søgeindeks og søgemaskine Opstilling og justering af søgekriterier |
| Kapitel 3 | Vurdering af informationen på websteder |
Vurdering af informationsmateriale fundet på internettet
Copyright-bestemmelser i forbindelse med brug af informationer |
Afkodning af internetadresser
Opslag i oplysningsdatabaser Download Filkomprimering Webdisk |
Internettet i undervisningen – skatkiste og tidsrøver
Obligatorisk modul 2 er sommeren 2004 revideret af Lotte Udsen, Falkonergårdens Gymnasium
Internettet er ikke længere et nyt medium, men det er stadig nyt i forhold til undervisningen, da ikke alle lærere har integreret brugen af internet i den daglige pædagogiske praksis. Formålet med dette modul er at præsentere internettet i undervisningen og lægge op til en pædagogisk anvendelse af det.
Internettet er som en by. Du kan sagtens tage bussen på arbejde hver eneste dag uden nogensinde at komme hen til de steder, der er spændende. Vi, der kender byen, har en moralsk forpligtelse til at guide tilflytterne hen til de steder, der rigtigt rykker. Og vi skal ikke føle os mindre kvalificerede, fordi vi ikke gider hænge ud de steder, hvor musikken larmer. Vi skal heller ikke være bange for at tage tilflytterne ved hånden og trække dem hen til de steder, man bare må se.
I forbindelse med gymnasiereformen bliver det vores forpligtelse som lærere ikke udelukkende at udvikle elevernes faglige kundskaber, men ligeledes at bibringe dem en række almene studiekompetencer. Her må vi nok indse, at fremtiden er internettet. De elever, vi uddanner nu, kommer til at bruge en meget stor del af deres tid logget på nettet. Det vil højst sandsynligt blive en af deres allervigtigste kilder til information. Derfor må vi give eleverne overblik, erfaring og kritiske værktøjer til at hente, vurdere og anvende det ocean af informationer, der findes på internettet. Da internettet ikke som udgangspunkt er delt op efter faggrænser, er der her desuden oplagte muligheder for at angribe verden tværfagligt.
Vi skal i gymnasiet sørge for, at eleverne i deres arbejdsmetoder går fra at angribe stoffet fra en træningsvinkel til senere i forløbet at arbejde overvejende selvstændigt og kritisk i deres udforskning og brug af den til rådighed værende information. Her har internettet en uomgængelig plads. I den forbindelse bliver det nødvendigt at finde måder at ramme et passende niveau mellem kontrol og kaos - stærk styring eller total frihed. Afhængigt af sammenhængen kan man vælge at bruge faglige webportaler (hvorfra der er adgang til specielt undervisningsrelevante informationer), ens egne konstruerede temalinksider samt såkaldte WebQuests, som er helt eller delvist virtuelle forløb, som understøtter elevernes udforskning af internettets information på lige netop det niveau, man som lærer ønsker sig. Kortere eller længere forløb med virtuel undervisning vil efterhånden blive en naturlig del af vores virke som lærere.
Centralt for dette modul er søgning. Beherskelse af søgeteknikker og evne til at orientere sig på nettet kommer derfor i fokus. Samtidig bliver det også vigtigt at kunne afgøre, hvem der står bag de fundne informationer, for ad den vej at kunne vurdere, hvor pålidelige de er.
Centralt for dette modul er søgning. Beherskelse af søgeteknikker og evne til at orientere sig på nettet kommer derfor i fokus. Samtidig bliver det også vigtigt at kunne afgøre, hvem der står bag de fundne informationer, for ad den vej at kunne vurdere, hvor pålidelige de er.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

