Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
Gymnasie-IT - forside
 
• Indhold

Obligatorisk modul 1: It og undervisning

 

Obl. modul 1

Kapitel Titel Pædagogisk indhold It-håndværk
Kapitel 1 It og gymnasiereformen af 2005 Undervisningsformer

Roller

Vidensdeling og samarbejde

Skriftlige arbejder

Filer og mapper

Konvertering

Kapitel 2 Digitale undervisningsmidler Programtyper

Læringsplatforme

Kapitel 3 Elektronisk kommunikation Værktøjer og processer

Lærersamarbejde

Studieplan

 
Kapitel 4 It og undervisning Læringsrum og it-anvendelse

Centrale undervisningstjenester


It og undervisning – introduktion

Obligatorisk modul 1 er revideret af Ole Barnholdt, Stenhus Gymnasium og Anni Waldstrøm, Køge Handelsskole, sommeren 2004

Bag titlen på modulet 'It i undervisningen' gemmer sig en proces. Vi er nemlig i gang med at indføre it i undervisningen. Der er endnu ikke en fastetableret kultur - der findes endnu ikke faste måder og rutiner for at bruge it i undervisningen. Vi befinder os altså på mange måder i en pionertid, hvor den 'nye tid' vil byde på en anden slags undervisning, end den vi kender i dag.

Målet for dette modul er at opbygge kompetence til at anvende it i undervisningen, så undervisningen bliver tilpasset gymnasiereformen af 2005 og forhåbentlig bliver bedre eller mere effektiv.

Computeren

Computeren er først og fremmest et redskab, som man aktivt bruger. Ved hjælp af computeren kan man skabe en bred vifte af forskellige udtryk: tekster, billeder, lyde, film, præsentationer osv. Men computeren er også et redskab, som man kan bruge til at komme i kontakt med andre mennesker eksempelvis gennem konferencer, chat og mail. Denne egenskab ved computeren - at den både kan anvendes til produktion og til kommunikation - gør den også oplagt til kollektiv produktion og kollektiv opbygning af viden. Det kollektive - samarbejdet - er et grundvilkår i dagens samfund.

I gymnasiereformen af 2005 tales der bl.a. om udvikling af kompetencer gennem forskellige arbejdsformer herunder en større fokus på projektarbejdsformen, og om udvikling af dannelse, personlig myndighed, om at forholde sig reflekterende til omverden og egen udvikling (læring), om udvikling af kreative og innovative evner, kritisk sans, selvstændighed, samarbejde og om evne til at opsøge viden.

Man ser altså i højere grad skolens opgave som 'at facilitere læringssituationer, som skaber produktive og kreative mennesker, der er subjekter i eget liv'.(1)
Fremover bliver det helt centralt, at skolens læringsmiljø indrettes, så det fremmer en kompetence hos eleven til at se sig selv som agent i eget liv.

Nogle af de vigtigste nyskabelser i reformen handler om:

  • Elevcentrerede arbejdsformer
  • Formaliseret fagsamarbejde og
  • Større synliggørelse af planlægning og dokumentation af undervisningen (it-kompetencekatalog, studieplan som skal gøres fælles og halvoffentlig, logbog og portefølje)

Vi ser teknologien komme læreren og eleven i møde som en af de måder, man kan håndtere disse ændringer på. Fra at undervisningen har været båret af ordet mellem lærer og elev og deres fysiske tilstedeværelse i samme rum, åbner it en række andre muligheder.  

Noter

  1. Hermansen, M, Læringens univers. 1996. Klim